mandag den 4. juli 2011

Ferie.... aaah

Her i huset har mand og børn ferie.. og jeg? Jeg er jo stadig jobsøgende og har i sidste uge haft forrygende travlt. Sytøj selvfølgelig, det er det eneste jeg tillader mig selv at have travlt med... fordi jeg elsker det og ikke ser det som en plage og en stressfaktor på samme måde som så meget andet.

Jeg har syet festtøj ind op og presset, håndsyet og gjort ved. To søde damer skulle til bryllup og deres indkøbte festtøj var for stort og langt. Derudover syede jeg også en fin festkjole til min kære veninde Michelle, vi havde indkøbt stof i lange baner for et par uger siden og begyndt på kjolen, men i sidste uge måtte jeg lige tage mig sammen og få den gjort færdig. Hun blev ærlig talt ret smuk på dagen med sin dejlige runde mave og det smukt opsatte hår... synes I ikke?
kjolen er syet i lavendel crepechiffon med jerseyfoer i underdelen og duchesefoer i overdelen. Jeg har lavet et bælte i chiffon og næstet pailletbåndet på i hånden. Det har to små trykknapper bagi og jeg har lavet bæltestropper i hånden. Sådan nogle små trenser eller hvad de nu hedder?
Næste projekt er en kjole til mig selv. Vi skal til bryllup i August og hvis vejret holder skal jeg være iført denne burdamodel:
self skal den være lilla... selvom jeg er virkelig vild med den gule her. Den er bare ikke sådan lige til at opdrive og jeg er heller ikke brun nok til at det ville klæde mig.
Lige nu holder jeg dog semiferie med min familie og nyder at have manden hjemme!
hyg jer derude!