fredag den 18. november 2011

Ting til baby...som jeg ikke har???

I dag har jeg syet på en sovepose/kørepose/barnevogns-hygge-dragt. Nu er den endelig blevet færdig, og jeg skriver endelig fordi den har været længe undervejs. Jeg klippede den for et par uger siden men har været længe om at vælge det stof der skulle indeni. Den er blevet virkelig lækker og jeg har syet en matchende hue til i dobbelt lag jersey.
Men hvorfor syer jeg mon babyting når jeg ingen baby har? Tja det er jo både fordi jeg synes det er det sjoveste at sy, men også fordi jeg er gudmor til en lækker en af slagsen, som jeg ikke kan lade være med at forkæle. Hun har tilmed en mor som sætter pris på alt hvad jeg laver og det gør jo det hele værd!

den er i en lækker blød fleece i støvet lilla og har et skønt stribet jersey foer. Jeg har lavet knaphuller og sat knapper i der er i "gammel sølv"

billederne er taget her til aften og det dårlige lys gør at farverne slet ikke kommer til deres ret. De er noget klarere i dagslys. Måske får jeg lov at tage et billede af svesken Runa i den i morgen.

søndag den 13. november 2011

hagesmæk

Så har jeg været i gang igen. Har fået ny inspiration rundt om på nettet og har nu syet en ny type hagesmæk. En masse dejlige venner har meldt sig til at være prøveklude for mine egne børn er jo alt for gamle til at bruge hagesmæk. Vil du se den?
Jeg håber den er god. Den er i forklædestil og på bagsiden af stoffet har jeg sat frotté med gummibagside så den ikke bliver gennemblødt. Den er forholdsvis hurtig at lave, når man tænker på hvor meget skråbånd der skal sættes på. Jeg glæder mig så meget til at få respons på den og har allerede klippet 4 mere så alle mine prøvekaniner kan få en hver.
Prisen tror jeg ender i 100 kr for 2 styk, når de kommer i min Amioshop

Her kan man se bagsiden og fornemme hvordan skråbåndet danner et ærmegab så den bliver siddende der hvor den skal.
Hvad synes du om den?