torsdag den 27. oktober 2011

veloverstået barnedåb...

Runa blev velsignet i kirken.... hun blev døbt i mine arme og jeg var SÅ stolt. Tænk at få lov til at være gudmor! Hun var så dygtig og sagde næsten ikke en lyd da hun fik vand på håret. Hendes stolte storebror tørrede hendes hoved forsigtigt bagefter og alle børn stod omkring døbefonden og kiggede. Det var en skøn oplevelse og festen bagefter var virkelig hyggelig.
Og tænk sig, jeg blev færdig med alt sytøjet.
Her er lige et par billeder:
Den stolte mor Michelle, havde en Anette-kreation på. Det er en model fra et af de nyere Burda blade, med nogle fede ærmer. Den er syet i en tynd uldjersey der minder mest om let strik.
Jeg selv er i en kjole der liiige nåede at blive færdig natten før. Det er en kjole uden ærmer fra det seneste Ingelise blad. Den er foret med pink foer og virkelig lækker at have på. Jeg fik desværre ikke taget et ordentligt billede af den, men det fede stof kan da anes!

Michelles dejlige drenge havde jeg også syet tøj til. Brune baggy fløjlsbukser med turkise stikninger og stribede bluser med turkise detaljer og brune stikninger. Bukserne er forskellige i snit og alle modeller er fra Ottobre.

Sidst men ikke mindst fik jeg syet en fin kjole med flæser. Det er en model fra et Ottobre blad, men jeg husker ikke hvilket. Michelle elsker det her stof, så selvfølgelig skulle svesken da ha en kjole i det. Den er i to lag og har bindebånd på skuldrene.
Som dagens surprice havde Michelle bestilt den lækreste, fineste og sødeste dåbskage fra Sallys kager.
og så smagte den jo bare fantastisk. Hindbærmousse og daimcreme...mmm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar