Lille My og lille Runa og nogle meget små sparkedragter

Så skete det. Min allerdejligste veninde Michelle har født! Den dejligste lille pige der nu har skiftet navn fra Lille My til Runa. Lille My har hun heddet under hele graviditeten som jeg har fulgt tæt. Det har virkelig været et passende navn for tøsen var og er meget lille. Men lige så lille hun er, lige så smuk, sød, dejlig og perfekt er hun.
Inden fødslen havde jeg syet nogle sparkedragter som vi spåede skulle være str 44 så hun havde noget hun kunne passe når hun kom ud. Jeg nåede at sy 4 som kom med på sygehuset.

Michelle havde ønsket at de skulle være alt andet end lyserøde. Det kan man nemlig godt få for meget af når det næsten er det eneste man kan købe til små prinsesser!
Da jeg var på barselsbesøg kunne jeg endelig overrække den hemmelige gave. Den har jeg glædet mig så længe til at give videre. Se den hos den fantastiske hækleguru Laura. Jeg drister mig lige til at vise et lille billede af små babyfusser, men hele Runa må I hellere vente med at se hos hendes mor Michelle.

Nu vil jeg til at sy nogle ammebluser og nogle flere små dragter og bukser... Hyg jer derude

skal/skal ikke?

Jeg har forhåndsarvet en skønt skab. Det har været min mors i 40 år men nu synes hun ikke længere det passer ind i hendes hjem og hun har ikke plads til det. Jeg elsker det selvom det egentlig heller ikke passer ind i vores hjem.
Min mor har altid opbevaret glas i det, vinglas, snapseglas, ølglas osv så der altid var nok til fester og fødselsdage. I de senere år har hun reduceret kraftigt i sin beholdning og derfor er skabet nu overflødigt.

Se det lige:

Lige nu står det i vores udstue og huser alle vores mange spil:

Nu er spørgsmålet så om jeg skal male det eller om det vil være synd? Min mor er lidt øm over det men siger også at nu har hun jo givet det fra sig og kan intet sige. Jeg har en ide om at male det sort fordi vi skal ha malet alt træværk i udestuen hvidt. Det ville give en flot kontrast tror jeg. Jeg har indkøbt noget coatet papir til at komme på hylderne... i lilla self. Det ville se knaldgodt ud til et sort skab.

hvad siger I?

Æblebarnet..

Min store pige ligner mig på mange måder. Hun og jeg er: (her i blogland ser jeg mig fri for janteloven)

morgensure
følsomme
har store moderfølelser
empatiske og gode til at sætte os ind i hvordan andre har det
kreative
har brug for alenetid
dygtige i skolen
og maaaange andre ting.

Ja æblet falder ikke langt fra stammen og her i familien er det der har gået i arv i længst tid: syning
Min mormor syede for folk og strikkede og alt muligt andet.
Min mor er vokset op med håndarbejde i hånden og er uddannet dameskrædder
Min søster og jeg syer og er i det hele taget meget kreative anlagt.
Nu er min datter også begyndt. Isabella har længe tryglet om at få lov til at prøve min symaskine og her i ferien fik hun så lov:

her sidder hun, dybt koncentreret...

så stolt over resultatet... en kjole til hendes elskede build a bear

Jeg ser frem til de mange timer vi kan ha sammen på systuen i fremtiden... ligesom jeg husker fra min barndom. Jeg var der altid... ikke altid for at sy men så bare for at ae stofferne, kigge i bladene eller lege med nålene. Isabella har en naturlig sans for at sætte tøj sammen og matche stoffer og farver på en måde som ikke mange i hendes alder kan. Hun har selv fundet tøj at tage på siden hun var 3 år og kun sjældent har jeg måttet korrigere hende. Hun skal nok blive til noget....

Og så skal I lige se et billede af min lækre dreng jeg tog i dag... snart 5 år og allerede mors hjerteknuser.

Den allerførste hanekam måtte lige foreviges

ingen sommer uden skrammer

Da jeg var lille lærte jeg ordet "sommerben" at kende first hand...Ja jeg var nok lidt klodset og uforsigtig, energisk og altid ude og lave noget. Sommerben er ben fyldt med blå mærker og skrammer...
Herhjemme skal vi vist til at indføre et nyt begreb... "sommerhoved". Det er Benjamin der kommer til skade... hvert år. Forrige år lavede han et styrt i børnehaven og faldt af en cykel på en yderst uheldig måde. Han slog sine tænder og blev helt skæv i hovedet i et par dage.

Sidste år kan jeg ikke lige huske, men der har helt sikkert været noget.
I år skulle ikke være anerledes.
I dag var Isabella og Benjamin på vej op til legepladsen på løbehjul mens jeg var ude og fjerne ukrudt i forhaven. Pludselig hører jeg skrig... virkelig høje skingre skrig. Jeg kigger hen ad vejen men kan ingen børn se, det lyder nu heller ikke lige som nogle af mine så jeg tænker at det må være inde i en af naboernes haver.
Pludselig kan jeg så høre gråd, Benjamins gråd og så ser jeg dem komme omkring hjørnet. Benjamin stortudende og Isabella bagefter med begge løbehjul. Jeg ved bare noget er galt, så jeg løber hen til dem.
Benjamin er smurt ind i blod og skriger i vildens sky. Isabella græder og jeg spørger hvad der skete. Isabella får mumlet noget om et styrt på løbehjulet. Da jeg spørger om hun er ok siger hun at hun bare græder fordi det ser så drabeligt ud.
Der vælter blod ud af Benjamins næse og det er umuligt at se hvad der er sket. Hans arme og ben er røde af blod og det drypper fra ham.
Jeg får ham ind på badeværelset og vasker ham ren. Næseblodet holder op og så kan jeg se at han har en flænge i næsen...udenpå næsen. Resten af ham er ok... han har slået knæet en smule og faktisk er det det han klager mest over.
Jeg får Isabella til at ringe efter Thomas der styrter hjemad.
Så kan jeg pludselig se at Benjamin er ved at gå i chok. Han bliver noget bleg og begynder at ryste. Jeg skynder mig at fikse en kold klud og sender ham ind i sofaen og tænder for fjernsynet for at distrahere ham. Det hjælper med det samme og han falder til ro.
Da Thomas kommer hjem får vi ringet til skadestuen.. .eller allerførst lægen fordi vi ikke kan holde styr på ugedagene her i ferien fnis...
efter noget ventetid på skadestuen med is på den hævede næse og en kort besked om at intet er brækket og at det bare er en ridse så der intet er at sy eller lime, tager vi hjemad.
Her er lige et billede af hans blodplettede tøj som jeg tog da vi kom hjem:

Han ser ok ud nu, men næsen er hævet og det er et ordentligt skrab han har fået. Heldigvis havde han cykelhjelm på så han har ikke slået hovedet yderligere!

Jeg håber inderligt at han ikke får et stort grimt ar. Min smukke dreng!!!

Ferie.... aaah

Her i huset har mand og børn ferie.. og jeg? Jeg er jo stadig jobsøgende og har i sidste uge haft forrygende travlt. Sytøj selvfølgelig, det er det eneste jeg tillader mig selv at have travlt med... fordi jeg elsker det og ikke ser det som en plage og en stressfaktor på samme måde som så meget andet.

Jeg har syet festtøj ind op og presset, håndsyet og gjort ved. To søde damer skulle til bryllup og deres indkøbte festtøj var for stort og langt. Derudover syede jeg også en fin festkjole til min kære veninde Michelle, vi havde indkøbt stof i lange baner for et par uger siden og begyndt på kjolen, men i sidste uge måtte jeg lige tage mig sammen og få den gjort færdig. Hun blev ærlig talt ret smuk på dagen med sin dejlige runde mave og det smukt opsatte hår... synes I ikke?

kjolen er syet i lavendel crepechiffon med jerseyfoer i underdelen og duchesefoer i overdelen. Jeg har lavet et bælte i chiffon og næstet pailletbåndet på i hånden. Det har to små trykknapper bagi og jeg har lavet bæltestropper i hånden. Sådan nogle små trenser eller hvad de nu hedder?
Næste projekt er en kjole til mig selv. Vi skal til bryllup i August og hvis vejret holder skal jeg være iført denne burdamodel:

self skal den være lilla... selvom jeg er virkelig vild med den gule her. Den er bare ikke sådan lige til at opdrive og jeg er heller ikke brun nok til at det ville klæde mig.
Lige nu holder jeg dog semiferie med min familie og nyder at have manden hjemme!
hyg jer derude!