lørdag den 29. januar 2011

Forelsket

Selvom vi har fået alle børnene afsat hele denne weekend og jeg altså også er ret forelsket i min mand, er det nu ikke lige det dette indlæg handler om.

Jeg har brugt mange af mine søvnløse nætter den sidste uges tid på at surfe rundt på nettet. Og nu er jeg blevet forelsket, hvis man kan sige det om en ting. Det drejer sig nemlig om et ur. Et lækkert ur i lilla (selvfølgelig, vil dem der kender mig sige). Jeg har fundet det da jeg bladrede i nogle dameblade og faldt over en hjemmesideadresse jeg lige måtte kigge på. Den hedder http://www.kobra.dk/ og de har altså mange lækre ting. Der er ufatteligt længe til mig fødselsdag i september, så måske skal jeg se at få tjent nogle penge så jeg selv kan købe det med god samvittighed. Se det lige:
Jeg synes det er überlækkert og lige min stil.
Nu vil jeg tilbage til symaskinerne og sy lidt til forårsmarkedet i pakhus 16. Kommer du?

Knus Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar