onsdag den 1. december 2010

så... overstået

Tja det er jo et stykke tid siden (igen) at jeg har skrevet her på bloggen. Jeg ville rigtig gerne lave et lille indlæg hver dag, men jeg stiller nok for store krav til mig selv om hvor interessant det skal være og at jeg også gerne vil smide billeder på hver gang. Nu har jeg taget den beslutning at jeg vil skrue ned for ambitionsniveauet som jeg jo også havde lovet mig selv omkring december måned.
Anyway, lillemanden har haft fødselsdag, i søndags. 4 år er en stor ting!!! Gæsterne trodsede sneen og den manglende rydning på vores vej og vi fik holdt brunch og hygget os. Mandag havde han igen gæster til aftensmad og frækkerten forlangte en fødselsdagssang igen ;o) Da jeg satte lagkagen på bordet med 4 flag i spurgte han hvorfor der ikke var lys i og så måtte jeg straks rode i gemmerne efter 4 lagkagelys han kunne puste ud. Tænk at drengen der før aldrig skænkede den slags en tanke og altid bare tog tingene som de var, nu pludselig er bevidst om den slags og kræver ind??? Det er stort synes jeg, men lys fik han.

Hele dagen havde han trøjen omvendt  på og vi har jo reglen om at når det er ens fødselsdag må man bestemme (med måde self) så den blev ikke vendt om. Benjamin er helt vild med Toy story og det kunne man i høj grad også se på gaverne. Han blev så glad for alt. Det er nu skønt med sådan en taknemmelig dreng.
Nå jeg vil til at rydde op og gøre rent efter fødselsdagsudskejelserne så her igen kan blive normalt... eller måske bedre end før ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar